Aktieliga | Om aktie konkurrencen
312
page-template-default,page,page-id-312,ajax_fade,page_not_loaded,,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-4.7,wpb-js-composer js-comp-ver-5.7,vc_responsive

Online aktiekonkurrence

Aktieligaen er en intern online-konkurrence i Dansk Aktionærforening, der løber mellem 1. oktober 2019 og 1. oktober 2020.

Konkurrencen er kun for aktieklubber under Dansk Aktionærforening. En aktieklub skal have minimum 5 medlemmer, og alle i klubben skal være betalende medlem af Dansk Aktionærforening. I deltager som hold og får jeres eget login til handelsplatformen Alm. Brand Trader. På jeres konto er der indsat 1.000.000 imaginære danske kroner, som I løbende kan investere i den portefølje, som I mener vil skabe jer det bedste afkast over de 8 måneder. Melder I jer til inden 1. august så kan I varme op og gå i gang med at købe aktier og prøve platformen af, men alle porteføljerne nulstilles og selve spillet starter først d. 1. oktober 2019, hvor konkurrencen skydes i gang.

 

Hvordan I styrer jeres portefølje er op til jer, I kan enten udnævne én person til at gøre alle handlerne, foretage handlerne sammen, lade det gå på runde eller hvordan I har det bedst med det. Ligeledes er det op til jer hvad der skal indgå af danske og udenlandske aktier, obligationer og index i jeres portefølje samt hvor tit I vil handle. Kurtage pr. handel er 0,1%.

www.aktieliga.dk er en hjemmeside med informationer om konkurrencen. Her kan I se beskrivelser af alle de deltagende hold, placeringer og porteføljer. Derudover dækker vi også konkurrencen i udvalgte nyhedsbreve, på de sociale medier og selvfølgelig i Aktionæren.

Når konkurrencen er slutter ved midnat d. 30. september 2020 kåres det hold med det bedste afkast som årets vinder.

Første sæson i Aktieligaen er en test-periode, og Dansk Aktionærforening forbeholder sig retten til at begrænse antallet af deltagere eller spilperioden, såfremt der undervejs i forløbet viser sig væsentlige grunde hertil.